Uglen og Missekatten

I

Ugle og Missekat drog ud til søs
i en pragtfuld, ærtegrøn båd.
De tog lidt grønt og masser af mønt
svøbt ind i en nystrøget tråd.
Og Uglen så på stjernernes skær
og sang til en guitar så kær:
“Å, Missekat min! Å, Missekat min,
hvor jeg elsker dig, Missekat min,
så fin,
så fin!
Å, Missekat, Missekat min!”

II

“Ugle, du er en skat!” sagde så Missekat.
“Hvor synger du elegant!
Nu gifter vi os og lever på trods –
men hvor får vi en ring til pant?”
De sejled’ afsted et år og en dag,
til hvor bongtræet skyder skud,
og dér i en skov stod en gris og sov
med en ring i sin trynede tud,
sin tud,
sin tud,
med en ring i sin trynede tud.

III

“Åh, gris, vil du sælge din ring for lidt bælge?”
Og det ville grisen da godt.
Og de sejled’ i mag og blev gift næste dag
hos kalkunen, der bor nok så flot.
Så spiste de ris og skiver af is
med salatske i levende lys,
og hånd i hånd over sandstrandens bånd
de dansed’ i måneskinslys
i lys,
i lys,
de dansed’ i måneskinslys.